PrivilegiuM   /   Brudekjoler & Selskabstøj

  

PrivilegiuM er individualitet til store og små kvinder – her får du en kjole, der er designet specielt til dig med et unikt udtryk, der afspejler dig og din personlighed. PrivilegiuM PLUS er primært design til pluspigerne, dvs. dig der er en str. 42 eller derover. PrivilegiuM Petite er design til de små kvinder fra str. 34- 40, hvor snit og udskæringer er lige så vigtige for at fremhæve de smukke sider. Når man har former, skal nogle af dem fremhæves mens andre skal camoufleres. Det er ikke ligegyldigt, hvor snittet lægges på kjolen, ej heller hvilken udskæring du vælger. Alle disse beslutninger tager vi på den første gratis konsultation, hvor designet af kjolen starter. Det er også her vi taler om materialer, tilbehør, pynt og pris.

Når jeg starter på en kjole søger jeg inspiration både ude og inde. Jeg bruger god tid på at finde små unikke pyntegenstande såsom fjer, brocher, perler, bånd og blomster, der passer til din kjole. Det er detaljen, der understreger det unikke i kjolen og gør hver kjole til et enestående kunstværk – til glæde for dig! Alle mine materialer er naturlige og primært silke.

Det er vigtigt for mig, at du føler dig godt tilpas under hele forløbet, og at du er tilfreds, når du får din kjole. Jeg vil derfor spørge meget indtil dine ønsker, så jeg er sikker på, at resultatet bliver som du forventer det. God service er en selvfølge i min verden, og jeg bestræber mig på at give dig en god oplevelse hver gang. Hvis du ønsker det, tilbyder jeg at foretage konsultation og prøvning hjemme hos dig privat (dette tilbud gælder på Sjælland, ring hvis du bor udenfor Sjælland).

Ann Mari Mai

 

Copyright © 2007  www.AnnMariMai.dk

Web Design / DanishWebDesign